Marxistisk Internet Arkiv: Dansk afdeling
Da de herskende sovjetpartier efter det Kornilovske eventyr gjorde fors�g p�, at g�re deres efterladenhed overfor det modrevolution�re bourgeoisi god igen, kr�vede de en hurtig sammentr�den af den konstituerende forsamling. Kerenskij, der af sovjetten var blevet reddet fra for inderligt at omfavne sin medsammensvorne Kornilov, blev derved n�dt til at g�re visse tilst�elser. Indkaldelsen af den konstituerende forsamling blev berammet til slutningen af november. Men forholdene artede sig s�ledes, at man ikke kunde have garantier for, at den konstituerende forsamling virkelig blev indkaldt. Ved fronten foregik der en dybtg�ende spaltningsproces. Desertionerne tog til fra dag til dag. Soldaterne truede med at forlade skyttegravene med hele regimenter og korps ad gangen og drage ind i landet, �del�ggende alt p� vejen. Ude p� landet gik ekspropriationen af jorden og grundejernes besiddelser for sig med primitiv hastighed. Nogle omr�der var erkl�ret i belejringstilstand. Tyskerne fortsatte deres offensiv. De havde allerede indtaget Riga og truede nu Petrograd. Den revolution�re hovedstad var i fare. Petrograd blev erkl�ret for regeringskontor og Kerenskijs regering gjorde anstalter til at flytte til Moskva, alt dette gjorde indkaldelsen af den konstituerede forsamling ikke blot tvivlsom, men endog lidet sandsynlig. Set fra dette standpunkt bet�d novemberomslaget ikke blot den konstituerende forsamlings, men ogs� hele revolutionens redning. Og da vi sagde, at indgangen til den konstituerende forsamling ikke gik igennem Tseretellis forparlament, men gennem sovjetternes tilegnelse af al magt, var vi fuldkommen oprigtige.
Men den konstituerende forsamlings evige uds�ttelse var ikke g�et sporl�st hen over den. Avlet i revolutionens f�rste dage, kom den dog f�rst til verden efter otte-ni m�neders forbitret klasse- og partikamp. Den kom for sent til at v�re i stand til at f� produktiv betydning. Dens indre utilstr�kkelighed bestemtes ved en kendsgerning, der f�rst kunne synes betydningsl�s, men som i det videre forl�b havde f�et den st�rste betydning for den konstituerende forsamlings sk�bne. Det numerisk vigtigste parti under revolutionens f�rste fare var de socialrevolution�re. Vi har alt talt om dets mangel p� form og om dets brogede sociale sammens�tning. Revolutionen medf�rte uundg�eligt en indre udskillelse af alle de r�kker af de socialrevolution�re, der optr�dte under narodvikernes f�lles banner. Venstre fl�j skilte sig mere og mere ud. Den bestod af en del af arbejderne og store dele af de fattige b�nder. Denne fl�j kom i uforsonlig opposition til de sm�borgerlige og middelborgerlige f�rere for de socialrevolution�re. Men partitraditonernes tr�ghed h�mmede endnu den uundg�elige spaltning. Det proportionale valgsystem beror som bekendt helt og holdent p� partilister. Da disse lister var blevet optaget to, tre m�neder f�r novemberkuppet og ikke siden er blevet forandrede, s� figurerede b�de venstre og h�jre fl�j af de socialrevolution�re skiftevis under et og det samme partis banner. S�ledes havde p� novemberrevolutionens tid, dvs. da de h�jresindede socialrevolution�re lod de venstresindede arrestere, medens disse for at styrke den socialrevolution�re Kerenskij sluttede sig til bolsjevikkerne – p� det tidspunkt havde de gamle lister endnu deres fulde gyldighed og bondemasserne var tvunget til ved valgene til den konstituerende forsamling at stemme efter lister, hvor der �verst var anf�rt Kerenskijs navn, nedenunder l�ngere nede fulgte navnene p� venstresindede socialrevolution�re, der havde taget del i sammensv�rgelsen mod Kerenskij. Medens de m�neder, der gik umiddelbart f�r novemberrevolutionen for massernes vedkommende karakteriseredes ved forskydningen til venste og ved arbejdernes, soldaternes og b�ndernes tilslutning til bolsjevikkerne, s� fik denne proces inden for de socialrevolution�res parti n�rmest sit udtryk i den venstrefl�js styrkelse p� bekostning af h�jre, – lutter navne, der imidlertid under koalitionen fuldkommen havde mistet deres revolution�re prestige.
Dertil kommer endnu den omst�ndighed, at valgene selv fandt sted i l�bet af de f�rste uger umiddelbart efter novemberomv�ltningen. Efterretningen om den forandring, der havde fundet sted, bredte sig forholdsvist langsomt i koncentriske kredse ud i provinsen og fra de st�rre byer til landsbyerne. Bondemasserne var mange steder temmelig p� det rene med, hvad der foregik i Petrograd og Moskva. De stemte for jord og frihed og stemte p� deres repr�sentanter i jordkomiteerne, der for st�rstedelen stod under narodvikernes banner. Derigennem stemte de p� Kerenskij og Awzentjew, der opl�ste disse jordkomiteer og lod deres medlemmer arrestere. Slutresultatet blev det sikkert lidet tiltalende politiske paradoks, at det ene af de partier, der lod den konstituerende forsamling opl�se, is�r venstrefl�j af de socialrevolution�re – if�lge de almindelige lister – stod p� lige fod med det parti, der havde skaffet den konstituerende forsamling majoriteten. Dette giver faktisk en klar forestilling om, i hvilken grad den konstituerende forsamling var kommet til at st� tilbage for den politiske kamp og partigrupperingernes udvikling.
Vi har nu kun tilbage at betragte sp�rgsm�lets principielle side.