Marxistisk Internet Arkiv: Dansk afdeling
Skrevet af Luxemburg i f�ngslet og smuglet ud i december 1915. Junius-teserne formulerede i teseform de synspunkter, der var kommet til udtryk i pjecen Socialdemokratiets krise (skrevet i april 1915, men f�rst udgivet i Zürich 1916; – kaldet Junius-pjecen, idet den ligesom teserne var skrevet under pseudonymet Junius). Pjecen er s� vidt vides ikke oversat til dansk.
Teserne blev – med mindre rettelser af Karl Liebknecht – det politiske grundlag for Spartakusgruppen, som blev dannet 1. jan. 1916.
Lenins kritik af teserne – og is�r pjecen – findes i teksten Om Junius-brochuren.
Fra Rosa Luxemburg: Politiske skrifter. Et udvalg. Oversat og kommenteret af Toni Liversage, s. 206-210. Forlaget Tiderne Skifter, K�benhavn 1976
Overf�rt til internet af J�rn Andersen for Marxisme Online, 23. jan. 2000.
1. Verdenskrigen har knust resultatet af den europ�iske socialismes fyrre�rige arbejde, idet den har tilintetgjort den revolution�re arbejderklasses betydning som en politisk magtfaktor og socialismens moralske prestige, spr�ngt den proletariske Internationale og f�rt dens sektioner ud i brodermord p� hinanden, den har l�nket folkemassernes �nsker og forh�bninger til imperialismens skib i de vigtigste lande.
2. Med godkendelsen af krigskreditterne og proklamering af borgfred har de officielle ledere af de socialistiske partier i Tyskland, Frankrig og England styrket rygraden p� imperialismen, og f�et folkemasserne til t�lmodigt at b�re krigens r�dsler og elendighed, og s�ledes bidraget til at slippe den imperialistiske furie l�s, forl�nge massemordet og �ge ofrenes tal. Og de er s�ledes blevet medansvarlige for krigen og dens f�lger.
3. De officielle partiinstansers taktik i de krigsf�rende lande - i allerf�rste r�kke i Tyskland, det hidtil f�rende land indenfor Internationale - betyder forr�deri mod de mest element�re principper i den internationale socialisme, mod folkemassernes livsinteresser og mod disse landes frihedselskende og demokratiske interesser. Derved er den socialistiske politik ogs� blevet d�mt til magtesl�shed i de lande, hvor partilederne er forblevet tro overfor deres pligter - i Rusland, Serbien og Italien.
4. Idet det internationale socialdemokrati i de f�rende lande har prisgivet klassekampen i krigen, har udsat den til efter krigen, til fredstider, har den skaffet fjenden, de herskende klasser, en frist i alle lande til at styrke deres positioner p� bekostning af proletariatet b�de �konomisk, politisk og moralsk.
5. Verdenskrigen tjener hverken det nationale forsvar eller folkemassernes �konomiske og politiske interesser; den er udelukkende et produkt af den imperialistiske rivalisering mellem de kapitalistiske klasser i de forskellige lande om verdensherred�mmet samt om monopolet p� retten til at udsuge og udpine de sidste rester i den del af verden, der endnu ikke beherskes af kapitalen. I denne �ra, hvor imperialismen udfolder sig, gives der ikke l�ngere nationale krige. De nationale interesser er kun med til at forblinde de arbejdende folkemasser og f� dem til at tjene deres d�dsfjende, imperialismen.
6. Ingen frihed og uafh�ngighed for nogen undertrykt nation kan udspringe af de imperialistiske staters politik, af den imperialistiske krig. De sm� nationer er kun skakbrikker i stormagternes imperialistiske spil og bliver p� samme m�de som de arbejdende folkemasser i alle de implicerede lande misbrugt som et redskab under krigen for efter krigen at blive ofret p� de kapitalistiske interessers alter.
7. Den nuv�rende verdenskrig betyder under disse omst�ndigheder, og det g�lder s�vel i nederlag som i sejr, et nederlag for socialismen og demokratiet. Hvordan end udfaldet bliver - n�r man ser bort fra det internationale proletariats revolution�re intervention - f�rer det kun til en styrkelse af militarismen til lands og til vands, en styrkelse af den imperialistiske appetit, af de internationale mods�tninger, af de verdens�konomiske rivaliseringer og af den indre reaktion (bonden, hetzmageren, kartelindustrien, klerikalismen, chauvinismen, monarkismen), og samtidig f�rer det til en sv�kkelse af den offentlige kontrol, af oppositionen og forvandler parlamentet til et lydigt v�rkt�j for militarismen i alle lande. Den nuv�rende verdenskrig arbejder, n�r alt kommer til alt, kun p� et nyt krigsudbrud efter en kortere eller l�ngere fredspause.
8. Verdensfreden kan hverken sikres gennem de kapitalistiske diplomaters voldgiftsret eller gennem diplomatiske ordninger om �afrustning� og den s�kaldte �havenes frihed� eller gennem et �europ�isk statsforbund�, �et mellemeurop�isk toldforbund�, �nationale st�dpudestater� eller tilsvarende utopiske eller dybest set reaktion�re projekter. Imperialismen, militarismen og krige kan ikke udryddes, s�l�nge de kapitalistiske klasser ubestridt ud�ver deres klasseherred�mme. Den eneste sikring og det eneste fundament for verdensfreden er det internationale proletariats revolution�re og politiske handlekraft.
9. Imperialismen, forst�et som den sidste livsfase og den h�jeste udfoldelse af kapitalens politiske verdensherred�mme, er proletariatets f�lles d�dsfjende i alle lande, og den proletariske klassekamp m� i f�rste r�kke koncentreres mod den - b�de i fredstid og i krig. Kampen mod imperialismen er for det internationale proletariat samtidig en kamp om den politiske magt i staten, det afg�rende opg�r mellem socialismen og kapitalismen. Det socialistiske endem�ls sk�bne afh�nger af om, hvorvidt det internationale proletariat vil rejse sig og danne front over hele linjen mod imperialismen, samt g�re parolen �krig mod krigen!� til rettesnor for sin praktiske politik under opbydelse af den fulde styrke og det yderste offermod.
10. Med dette m�l for �je retter socialismens hovedopgave sig i dag mod at samle proletariatet i alle lande til en levende revolution�r magt, for gennem en st�rk international organisation med f�lles opfattelse af proletariatets interesser og opgaver, med f�lles taktik og politisk handlekraft i fredstid s�vel som i krig at g�re det til den afg�rende faktor i det politiske liv, en rolle som det historisk set er kaldet til.
11. II Internationale er blevet spr�ngt p� grund af krigen. Denne organisations utilstr�kkelighed har vist sig ved dens manglende evne til at skabe en st�rk moralsk front mod den nationale opsplitning i krigen, i dens manglende evne til at opretholde en f�lles taktik og aktion for proletarer i alle lande.
12. Konfronteret med forr�deriet over for arbejderklassens m�l og interesser hos de officielle repr�sentanter for de socialistiske partier i de f�rende lande, konfronteret med deres udsving fra den proletariske internationalismes grundlag over til den borgerligt-imperialistiske politik, er det et livssp�rgsm�l for socialismen at grundl�gge en ny internationale som m� overtage ledelsen og samlingen af den revolution�re klassekamp mod imperialismen i alle lande.
Den m� opbygges p� f�lgende grundlag:
1. Klassekampen inden for de borgerlige staters rammer mod de herskende klasser og proletariatets internationale solidaritet i alle lande er to uadskillelige livsregler for arbejderklassen i dens verdenshistoriske befrielseskamp. Der gives ingen socialisme uden proletariatets internationale solidaritet, og der gives ingen socialisme uden klassekamp. Det socialistiske proletariat kan hverken i fred eller krig give afkald p� klassekampen og den internationale solidaritet uden at beg� selvmord.
2. Proletariatets klasseaktion i alle lande m� i fred som i krig som hovedm�l have bek�mpelsen af imperialismen og forhindring af krigen. Den parlamentariske aktion, den faglige aktion og arbejderbev�gelsens samlede aktivitet m� underordnes dette m�l, s� at proletariatet i hvert land s�tter sig h�rdt imod det nationale bourgeoisi, og den politiske og �ndelige mods�tning mellem de to konstant understreges, samtidig med at den internationale samh�righed mellem proletarer i alle lande skubbes i forgrunden og kommer til udtryk i handling.
3. Tyngdepunktet for proletariatets klasseorganisation ligger i Internationalen. Internationalen bestemmer over de nationale sektioners taktik i fredstid, n�r det drejer sig om militarismen, kolonipolitik, handelspolitik, 1. maj-demonstration og desuden i krigstid over den samlede taktik.
4. Forpligtelsen over for disciplinen i forhold til Internationalens beslutninger g�r forud for alle andre organisationsforpligtelser. Nationale sektioner, der handler imod Internationalens beslutninger i krigstid, stiller sig derved uden for det internationale proletariat og l�ser deres medlemmer fra alle forpligtelser overfor dem.
5. I kampene mod imperialismen og krigen, kan det kun blive proletariatets kompakte masse, der kan blive kastet i v�gtsk�len. N�r det g�lder taktik, m� de nationale sektioner derfor rette hovedopm�rksomheden mod at opdrage de brede masser til politisk handlekraft, mod at sikre den internationale sammenh�ng i disse masseaktioner og opbygge de politiske og faglige organisationer, s�ledes at de p� den hurtigste og mest virksomme m�de er i stand til at formidle Internationalens beslutninger og afg�relser for at realisere dem i handling i de bredeste arbejdermasser i alle lande.
6. Den anden p�tr�ngende opgave for socialismen er at befri proletariatet fra bourgoisiets �ndelige formynderskab, som kommer til udtryk i den nationalistiske ideologis indflydelse. De nationale sektioner m� rette deres agitation - i parlamenterne s�vel som i pressen - mod at afsl�re nationalismens overleverede frasemageri som det borgerlige herskerinstrument, det er. Det eneste forsvar for al sand national frihed er i dag den revolution�re klassekamp mod imperialismen; proletariatets f�dreland er den socialistiske Internationale og forsvaret af den m� underordnes alt andet.