Marxistisk Internet Arkiv: Dansk afdeling
Trykt f�rste gang i 1924 i tidsskriftet Proletarskaja Revoljutsija, nr. 3.
Oversat til dansk af Anne Marie Karlsson fra russisk efter Lenin: Samlede V�rker, 5. udgave, Moskva 1969.
Fra Lenin: Udvalgte v�rker, bind 8, s. 89-94, Forlaget Tiden, K�benhavn 1983.
Overf�rt til Internet af J�rn Andersen for Marxisme Online, dec. 1998.
Fredag, den 22. september 1917
Jo mere man t�nker over betydningen af den s�kaldte Demokratiske Konference, jo mere opm�rksomt man betragter den udefra – og udefra ser man tydeligere, siges det – desto fastere bliver den overbevisning, at vort parti begik en fejl ved at deltage i den. Vi skulle have boykottet den. Man vil sikkert sp�rge, hvad det nytter at analysere dette sp�rgsm�l. Fortiden kan man ikke g�re om. Men denne indvending mod g�rsdagens taktik ville v�re ganske uholdbar. Vi har altid ford�mt, og som marxister er vi forpligtet til at ford�mme den taktik, der hedder at leve "en dag ad gangen". Vi har ikke nok i �jebliksresultater. Vi har i det hele taget ikke nok i beregninger, der anstilles for et �jeblik eller for én dag. Vi skal hele tiden efterpr�ve os selv ved at studere k�den af politiske begivenheder i deres helhed, deres �rsagssammenh�ng og deres resultater. Ved at analysere g�rsdagens fejl l�rer vi samtidig at undg� fejl i dag og i morgen.
Det er tydeligt, at der vokser en ny revolution frem i landet, en revolution af andre klasser (i sammenligning med dem, der gennemf�rte revolutionen mod tsarismen). Dengang var det proletariatet, b�nderne og bourgeoisiet i forening med den engelsk-franske finanskapital, der gjorde revolution mod tsarismen.
Den revolution, der nu vokser frem, er proletariatets og bondeflertallets, nemlig de fattigste b�nders, mod bourgeoisiet, mod dets forbundsf�lle, den engelsk-franske finanskapital, mod dets regeringsapparat, der ledes af bonapartisten Kerenskij.
Vi vil ikke nu opholde os ved de kendsgerninger, der vidner om fremv�ksten af en ny revolution, for at d�mme ud fra artiklerne i vort centrale organ Rabotjij Putj har partiet allerede klarlagt sine synspunkter desang�ende. Fremv�ksten af en ny revolution er et f�nomen, der jo er almindeligt anerkendt af partiet. Selvf�lgelig har vi yderligere brug for samlede fremstillinger af denne fremv�kst, men det m� v�re tema for andre artikler.
I �jeblikket er det vigtigere at se mere opm�rksomt p� klasseforskellene mellem den gamle og den ny revolution, p� en klarl�ggelse af den politiske situation og vore opgaver fra dette grundl�ggende f�nomen: klassernes indbyrdes forhold. Dengang, i den f�rste revolution, bestod avantgarden af arbejdere og b�nder, dvs. proletariatet og b�ndernes f�rende lag.
Denne avantgarde trak med sig ikke blot mange af de v�rste, svingende elementer fra sm�borgerskabet (vi erindrer her mensjevikkernes og trudovikkernes svingninger med hensyn til republik), men ogs� det monarkistiske kadetparti, det liberale bourgeoisi, som avantgarden forvandlede til et republikansk parti. Hvorfor var en s�dan forvandling mulig?
Fordi det �konomiske herred�mme betyder alt for bourgeoisiet, mens det politiske herred�mmes form kommer i sidste r�kke, bourgeoisiet kan herske ogs� under en republik, ja, dets herred�mme er endda sikrere under en republik i den forstand, at dette politiske system ikke g�r bourgeoisiet for n�r, hvilke forandringer der end foretages i regeringens sammens�tning eller i regeringspartiernes sammens�tning og gruppering.
Selvf�lgelig var bourgeoisiet tilh�nger og vil v�re tilh�nger af monarkiet, fordi de monarkistiske institutioners mere brutale, milit�re beskyttelse af kapitalen er tydeligere og mere "forst�elig" for alle kapitalister og godsejere. Men n�r presset "nedefra" er st�rkt har bourgeoisiet altid og alle vegne "forliget" sig med republikken, bare det kunne h�vde sit �konomiske herred�mme.
Nu er proletariatet og fattigb�nderne, dvs. st�rstedelen af folket kommet i et s�dant forhold til bourgeoisiet og til den "allierede" (og overhovedet den internationale) imperialisme, at det ikke kan "tr�kke" bourgeoisiet med sig. Dertil kommer, at toppen af sm�borgerskabet og de mere formuende lag af det demokratiske sm�borgerskab er tydeligt imod en ny revolution. Dette faktum er s� indlysende, at det ikke er n�dvendigt at opholde sig ved det nu. De herrer Liber-Dan'ere, Tsereteli'er og Tjernov'er illustrerer det s� anskueligt som noget.
Klassernes indbyrdes forhold er blevet �ndret. Det er sagen.
Det er ikke de samme klasser som dengang, der st�r "p� den ene og p� den anden side af barrikaden".
Det er det afg�rende.
Dette og kun dette giver det videnskabelige grundlag for at tale om en ny revolution, som, n�r vi r�sonnerer rent teoretisk og behandler sp�rgsm�let abstrakt, kunne foreg� legalt, hvis for eksempel den Konstituerende Forsamling, der er indkaldt af bourgeoisiet, udviste et flertal imod bourgeoisiet, et flertal for arbejdernes og fattigb�ndernes partier.
Det objektive indbyrdes forhold mellem klasserne, deres rolle (�konomisk og politisk) uden for de repr�sentative institutioner af den givne type og inden for dem; fremv�ksten eller tilbagegangen af revolutionen, forholdet mellem udenomsparlamentariske og parlamentariske kampmidler – det er de afg�rende, grundl�ggende, objektive data, som man m� tage i betragtning, for at man ikke vilk�rligt, ikke ud fra sine "sympatier", men marxistisk, kan tr�ffe afg�relse om sin taktik, om boykot eller deltagelse.
Vor revolutions erfaring viser anskueligt, hvordan man marxistisk m� tage fat p� sp�rgsm�let om boykot.
Hvorfor viste boykotten af den bulyginske duma [1] sig at v�re den rigtige taktik?
Fordi den var i overensstemmelse med det objektive forhold mellem samfundskr�fterne i deres udvikling. Den gav en parole, som passede til den fremvoksende revolution for at styrte den gamle statsmagt, der for at aflede folket fra revolutionen ville sammenkalde en groft forfalsket kompromisinstitution (den bulyginske duma), som derfor ikke �bnede nogen udsigt til, at parlamentarismen kunne f� ordentligt fodf�ste. De udenomsparlamentariske kampmidler, som proletariatet og b�nderne r�dede over, var de st�rkeste. Det var disse momenter, der l� til grund for den rigtige taktik, boykotten af den bulyginske duma, ud fra den objektive situation.
Hvorfor viste boykotten af den tredje duma sig at v�re en forkert taktik?
Fordi den kun bygger p�, at parolen om boykot var "klar" og p� afskyen for den ekstreme reaktion, den "svinesti", som var indf�rt efter 3. juni [2]. Men den objektive situation var den, at revolutionen p� den ene side var i meget st�rk tilbagegang og stilnede mere og mere af. For at rejse den p� ny fik det kolossal politisk betydning at have et parlamentarisk st�ttepunkt (selv inde i "svinestien"), da der n�sten ikke gaves udenomsparlamentariske propaganda-, agitations- og organisationsmidler, eller de var yderst svage. P� den anden side hindrede den tredje dumas ekstremt reaktion�re karakter den ikke i at v�re organ for klassernes virkelige indbyrdes forhold, nemlig: en stolypinsk [3] kombination af monarkiet og bourgeoisiet. Dette nye indbyrdes forhold mellem klasserne skulle landet overvinde.
Disse momenter l� til grund for den rigtige taktik: ud fra den objektive situation deltagelse i den tredje duma.
Man beh�ver blot at t�nke over l�ren af disse erfaringer, over betingelserne for en marxistisk behandling af sp�rgsm�let om boykot eller deltagelse, for at overbevise sig om, at det var en fuldkommen forkert taktik at deltage i den "Demokratiske Konference", det "Det Demokratiske R�d" eller f�rparlamentet.
P� den ene side vokser en ny revolution frem. Krigen trappes op. De udenomsparlamentariske propaganda-, agitations- og organisationsmidler er enorme. Betydningen af "parlamentstribune" i dette f�rparlament er forsvindende. P� den anden side hverken udtrykker eller "tjener" dette f�rparlament noget som helst nyt indbyrdes forhold mellem klasserne; b�nderne er for eksempel repr�senteret d�rligere her end i de organer, som allerede findes (bonderepr�sentanternes sovjet). Hele kernen i f�rparlamentet er en bonapartistisk forfalskning, ikke blot i den betydning, at Liber-Dan'ernes, Tsereteli'ernes og Tjernov'ernes beskidte bande sammen med Kerenskij og konsorter har forfusket og forfalsket sammens�tningen af denne tsereteli-bulyginske duma, men ogs� i den dybere betydning, at f�rparlamentets eneste bestemmelse er at bluffe masserne, vildlede arbejderne og b�nderne, aflede dem fra den nye fremvoksende revolution og stikke bl�r i �jnene p� de undertrykte masser gennem en ny forkl�dning af den gamle, allerede pr�vede, pjaltede, udslidte "koalition" med bourgeoisiet (dvs. bourgeoisiets forvandling af de herrer Tsereteli og co. til klovner, der hj�lper med til at f� folket til at underkaste sig imperialismen og den imperialistiske krig).
Vi er svage nu – siger tsaren i august 1905 til sine feudale herrem�nd. – Vor magt vakler. Arbejder- og bonderevolutionens b�lge rejser sig. Vi m� bluffe "hoben" og sm�re den om munden...
Vi er svage nu – siger den nuv�rende "tsar", bonapartisten Kerenskij til kadetterne, de partil�se Tit Titytj'er [4], Plekhanov'erne, Bresjkovskaja og konsorter. – Vor magt vakler. Arbejder- og bonderevolutionens b�lge rejser sig mod bourgeoisiet. Vi m� bluffe demokratiet og til det form�l m� vi omfarve den klovnedragt, som de socialrevolution�re og mensjevikiske "ledere af det revolution�re demokrati", vore k�re venner Tsereteli'erne, Tjernov'erne har g�et rundt i siden den 6. maj 1917 for at narre folket. Dem er det ikke sv�rt at sm�re om munden med "f�rparlamentet".
Nu er vi st�rke – siger tsaren til sine feudale godsejere i juni 1907. Arbejder- og bonderevolutionens b�lge l�gger sig. Men vi kan ikke holde stand p� den gamle m�de, og vildledning alene er ikke nok. Der beh�ves en ny politik p� landet, der beh�ves en ny �konomisk og politisk blok med folk som Gutjkov og Miljukov, med bourgeoisiet.
S�ledes kan man fremstille de tre situationer: august 1905, september 1917 og juni 1907 for at anskueligg�re de objektive grunde til boykottaktikken og dens forbindelse med klassernes indbyrdes forhold. Undertrykkernes vildledning af de undertrykte klasser finder altid sted, men betydningen af denne vildledning i forskellige historiske etaper er forskellig. Man m� ikke kun basere taktikken p�, at undertrykkerne vildleder folket; den skal bestemmes gennem en analyse af klassernes indbyrdes forhold som en helhed og af udviklingen af b�de den udenomsparlamentariske og den parlamentariske kamp.
Deltagelse i f�rparlamentet er en forkert taktik, den svarer ikke til det objektive indbyrdes forhold mellem klasserne, til situationens objektive betingelser.
Vi skulle have boykottet den Demokratiske Konference, vi begik alle en fejl ved ikke at g�re dette, men en fejl bliver ikke til falskhed. Fejlen vil vi rette, hvis vi n�rer et oprigtigt �nske om at g� ind for massernes revolution�re kamp, hvis vi alvorligt overvejer de objektive grundlag for taktikken.
Vi m� boykotte f�rparlamentet. Vi m� g� til arbejder-, soldater- og bonderepr�sentanternes sovjet, vi m� g� til fagforeningerne, vi m� g� til masserne i det hele taget. Vi m� kalde dem ud til kamp. Vi m� give dem den rigtige og klare parole: jag Kerenskijs bonapartistiske bande og hans forfalskede f�rparlament, den tsereteli-bulyginske duma v�k. Mensjevikkerne og de socialrevolution�re har ikke, selv efter korniloviaden [5], taget imod vort kompromis om fredelig overdragelse af magten til sovjetterne (hvor vi dengang endnu ikke havde flertallet), de gled atter ud i en sump af beskidte og gemene studehandler med kadetterne. Ned med mensjevikkerne og de socialrevolution�re. Sk�nselsl�s kamp mod dem. De skal sk�nselsl�st fordrives fra alle revolution�re organisationer. Ingen forhandlinger, intet samkvem med disse venner af Kisjkin og co., disse venner af korniloviadens godsejere og kapitalister.
L�rdag, den 23. september.
Trotskij gik ind for boykotten. Bravo, kammerat Trotskij!
Boykottaktikken led nederlag i den fraktion af bolsjevikker, som var kommet til den Demokratiske Konference.
Leve boykotten!
I intet tilf�lde kan eller b�r vi forlige os med deltagelse. Fraktionen p� en konference er ikke partiets �verste organ, og ogs� de �verste organers beslutninger skal ompr�ves ud fra erfaringerne i selve livet.
Vi m� under alle omst�ndigheder s�rge for, at der tr�ffes beslutning i sp�rgsm�let om boykot b�de p� eksekutivkomiteens [6] plenum og p� en ekstraordin�r kongres i partiet. Vi m� nu g�re sp�rgsm�let om boykot til et grundlag for valg til kongressen og for alle valg inden for partiet. Vi m� drage masserne ind i dr�ftelsen af sp�rgsm�let. Det er n�dvendigt, at de bevidste arbejdere tager sagen i egne h�nder, f�rer denne diskussion og l�gger tryk p� "toppen".
Der kan ikke herske nogen tvivl om, at der i vort partis "top" spores svingninger, som kan blive sk�bnesvangre, for kampen udvikler sig, og under visse forhold, i et givet �jeblik, er svingninger i stand til at �del�gge alt. Endnu er det ikke for sent, vi m� af alle kr�fter tage kampen op og forf�gte den rette linje for proletariatets revolution�re parti.
Ikke alt er, som det skal v�re i vort partis "parlamentariske" top; man m� vise mere opm�rksomhed over for den, arbejderne m� have mere opsyn med den; parlamentariske fraktioners kompetence skal fastl�gges strengere.
Den fejl, vort parti har beg�et, er indlysende. For den fremskredne klasses k�mpende parti er fejl ikke nogen afg�rende fare. En afg�rende fare ville opst�, hvis vi fremturede med fejlen, hvis vi havde en falsk skamf�lelse ved at erkende den og rette den.
S�ndag, den 24. september.
Sovjetkongressen er blevet udskudt til den 20. oktober. Det er n�sten ensbetydende med at ops�tte den i det uvisse med det tempo, som Rusland lever i. For anden gang gentages den komedie, som de socialrevolution�re og mensjevikkerne har spillet siden den 20.-21. april.
1. Den bulyginske duma – fik sit navn efter indenrigsministeren. Tsaren proklamerede dumaens indf�relse i august 1905. Denne duma skulle ikke have anden funktion end at dr�fte forskellige sp�rgsm�l og v�re r�dgivende for tsaren. Bolsjevikkerne opfordrede til boykot af den. Valgene til dumaen blev aldrig til noget, regeringen kunne ikke bringe den i stand, det revolution�re opsving og den landsomfattende politiske strejke i oktober 1905 gjorde denne duma umulig.
2. 3. juni – den 3. juni 1907 opl�ste den tsaristiske regering den 2. statsduma. Dumaens socialdemokratiske fraktion blev arresteret. Samtidig blev der udstedt en ny valglov, der sikrede de feudale godsejere og repr�sentanterne for storbourgeoisiet det uindskr�nkede herred�mme i den 3. statsduma.
3. Stolypinsk – der sigtes til Stolypin, der blev leder af den russiske reaktion efter revolutionens nederlag 1905. Stolypin er mest kendt for sin landbrugspolitik, der havde til hensigt at skabe en klasse af selvst�ndige storb�nder som st�tte for tsarens bourgeoisi.
4. Tit Titytj – hovedpersonen i A. N. Ostrovskijs stykke "Fuld i fremmed selskab". Betegnelse for en dum og grisk k�bmandstype.
5. Kornoloviaden – her sigtes til general Kornilov, der efter aftale med de amerikanske, engelske og franske regering skulle lede kontrarevolutionen. Den 25. august gik Kornilov med sine tropper mod Petrograd. Situationen kompliceredes ved, at det tilsyneladende var den provisoriske regering, Kornilov rettede sit opg�r imod. S�dan s�gte de socialrevolution�re og mensjevikkerne ogs� at fremstille sagen, og de opfordrede til at forsvare den provisoriske regering. Det bolsjevikiske parti appellerede til masserne om at rejse sig mod Kornilov, men forklarede samtidig, at det ikke gjaldt om at forsvare den provisoriske regering, som selv var blevet meddelagtig i Kornilovs aktion. Kornilovs aktion blev knust af arbejdere og b�nder, der var organiseret af det bolsjevikiske parti.