Marxistisk Internet Arkiv: Dansk afdeling

Frihed til Kritik og Enhed i Handling

af Vladimir Lenin, 1906

 


Trykt i bladet Volna nr. 22, den 20. maj (2. juni) 1906.
Samlede V�rker (russisk), 5. udgave, bd. 13, s. 128-130.

Oversat til dansk af Martin Thomsen

Fra Lenin: Udvalgte v�rker, bind 4, s. 175-77, Forlaget Tiden, K�benhavn 1977.
 

Overf�rt til internet af J�rn Andersen for Marxisme Online, 2. jan. 2000.


 

Redaktionen har f�et tilsendt f�lgende dokument, underskrevet af RSDAP's centralkomité:

"Eftersom nogle partiorganisationer har rejst sp�rgsm�let om gr�nserne for frihed til kritik af partikongressernes beslutninger, mener centralkomiteen, ud fra den betragtning, at det russiske proletariats interesser altid har kr�vet den st�rst mulige enhed i RSDAP's taktik, og at denne enhed i politisk handling mellem de enkelte dele af vort parti nu er endnu mere n�dvendig end nogensinde:

1) at alle skal have tilst�et fuld frihed til i partipressen og p� partim�der at frems�tte sin personlige mening og forf�gte sine s�rstandpunkter,

2) at partiets medlemmer p� brede politiske m�der ikke m� fremf�re agitation, der g�r imod kongressens beslutninger.

3) at intet medlem af partiet p� s�danne m�der hverken m� opfordre til aktioner, der er i mods�tning til kongressens beslutninger, eller foresl� resolutioner, der ikke er i overensstemmelse med kongressens beslutninger." (Kursiven overalt vor.)

N�r vi ser p� det v�sentlige i denne resolution, f�r vi �je p� en hel r�kke m�rkv�rdigheder. Resolutionen udsiger, at "p� partim�der" tilst�s "fuld frihed" for den personlige mening og for kritik (� 1), men p� "brede m�der" (� 2) "m� intet medlem af partiet opfordre til aktioner, der er i mods�tning til kongressens beslutninger". T�nk engang over, hvad resultatet af dette bliver: p� partim�der har medlemmer af partiet ret til at opfordre til aktioner, der er i mods�tning til kongressens beslutninger, – p� brede m�der "tilst�s" der ikke fuld frihed til "at frems�tte sin personlige mening"!!

Resolutionens forfattere har fuldst�ndig misforst�et forholdet mellem friheden til kritik inden for partiet og partiets enhed i handling. Kritik, inden for gr�nserne af partiprogrammets grundl�ggende principper, b�r v�re helt fri (lad os blot minde om Plekhanovs tale om dette p� RSDAP's anden kongres) og ikke blot p� partim�der, men ogs� p� brede m�der. At forbyde en s�dan kritik eller en s�dan "agitation" (for man kan ikke adskille kritik fra agitation) er umuligt. Partiets politiske aktioner b�r foreg� 1 enhed. Alle "opfordringer", der bryder enheden i givne aktioner, er utilladelige b�de p� brede m�der, p� partim�der og i partipressen.

Centralkomiteen har �jensynligt defineret friheden til kritik upr�cist og for sn�vert, og enheden i handling upr�cist og for bredt.

Lad os tage et eksempel. Kongressen besluttede deltagelse i valgene til dumaen. Valg er en ganske bestemt aktion. Mens valgene foreg�r (for eksempel for �jeblikket i Baku) er alle opfordringer fra partimedlemmers side til ikke at deltage i valgene utilladelige overalt. P� dette tidspunkt er "kritik" af beslutningen om deltagelse i valgene ogs� utilladelig, fordi den i praksis ville undergrave virkningen af valgagitationen. Derimod er kritik fra partimedlemmernes side af beslutningen om at deltage i valgene tilladelig overalt p� et s�dant tidspunkt, hvor valgene endnu ikke er fastsat. Naturligvis vil den praktiske anvendelse af dette princip af og til ogs� afskedkomme diskussioner og misforst�elser, men kun p� grundlag af netop dette princip kan alle diskussioner og alle misforst�elser afklares �refuldt for partiet. Men centralkomiteens resolution skaber en umulig situation.

Centralkomiteens resolution er b�de indholdsm�ssigt forkert og i modstrid med partiets love. Princippet om den demokratiske centralisme og om de lokale organers selv styre betyder netop frihed til kritik, fuldt ud og overalt, n�r blot ikke enheden i en bestemt aktion brydes derved, – og utilladelighed af enhver kritik, der undergraver eller vanskeligg�r enheden i en af partiet besluttet aktion.

Vi regner det for en stor fejl fra centralkomiteens side at udsende en resolution om dette vigtige sp�rgsm�l uden nogen form for forudg�ende diskussion i partipressen og i partiorganisationerne; en s�dan diskussion ville kunne have hjulpet centralkomiteen til at undg� de af os p�viste fejl.

Vi opfordrer alle partiorganisationer til nu at diskutere centralkomiteens resolution og pr�cist udtrykke deres forhold til den.